ERIK SKOVENBORG

Velkommen til min hjemmeside. Jeg præsenterer her nogle af mine gøremål og interesser og et link til mit cv.


Jeg er født i 1945, blev gift i 1968 og har to børn. For de interesserede er her et link til Skovenborgslægtens historie. Efter lægeeksamen (Århus Universitet 1971) og hospitalsuddannelse var jeg praktiserende læge i Egå 1976 til 2004.


Min interesse for vin dyrkes som vinanmelder for Vinbladet og ExploreWines og som klumme-skribent for Vinbladet, det norske VINFORUM og det engelske World of Fine Wine.


Med fokus på vin & helbred har jeg undervist ved lægekurser, holdt foredrag for vinklubber, været medarrangør af Scandinavian Medical Alcohol Board symposier, deltaget i forskningsprojekter og været medlem af videnskabelige fora.


Et medfødt samlergen har ført til anlæggelsen af et bibliotek, en vinkælder og en samling af bogejermærker (exlibris med medicinske motiver, vin-exlibris og skak-exlibris).