Et forsøg på at samle alle kendte, danske apoteker-og farmaceut-exlibris blev til knap
150 exlibris, som blev vist og beskrevet i en artikel i fagbladet Archiv for Pharmaci og Chemi sammen med en gennemgang af de mange farmaceutiske symboler, der blev anvendt som motiv i mange af disse bogejermærker. Arch. Pharm. Chemi 1986;93:959-1062.
Grafikeren Paul Høyrup tegnede i 1957 det stemningsfulde billede af munken, der samler lægeurter i klosterets urtegård som motiv for Ferrosans exlibris.
En scarabæ på arbejde er et sjovt motiv for en ”pilletrillende” apoteker. C. J. Andersson, tegnede sit exlibris (ipse fecit).
Når Æskulapslangen bruges som apoteker-symbol afbildes den ofte med hovedet bøjet over en skål ud fra den (fejlagtige) opfattelse at slangen spyr gift = medicin i skålen. I græsk mytologi var formålet med Hygieas skål at give slangen føde og drikke. Design Bo Grenander.